Udover ydre og indre krav til præstation og succes kan store omvæltninger i ens livssituation være kilder til stress. Det kan være såvel negative som positive begivenheder såsom skilsmisse, flytning, fødsler, nyt job mm., der kan belaste og hive os ud af de vante rutiner og kræve af os, at vi bruger en stor del mere energi på at klare dagligdagen, end vi gør under normale omstændigheder. I ordets oprindelige betydning er stress den reaktion, man oplever, når kroppen er i alarmberedskab.
Stress påvirker en både fysisk og psykisk
Stress er en fysisk og psykisk tilstand, hvor kroppen er i et stadie af øget anstrengelse og parathed. Over en kortere periode er det en vigtig og hensigtsmæssig funktion, der sikrer, at man reagerer hurtigt og effektivt i pressede situationer, men er man overbelastet i en længere periode, kan det have en række uhensigtsmæssige psykologiske og fysiologiske følger.
Symptomer på stress
Fysiologiske tegn på stress kan være hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter og nedsat appetit. Vi kan opleve søvnproblemer, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, irritabilitet og ulyst. Vi kan også føle os rastløse, have svært ved at tage beslutninger, og vi er måske i generelt dårligt humør.
Langvarig stress
Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der sætter vores krop i alarmberedskab, ikke forsvinder, og således forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder eller måske endda år. Når en stressfaktor altid er til stede, kan hjernen derfor konstant føle sig udsat for fare, hvorfor kamp-eller-flugt-reaktionen forbliver aktiveret. Hvis kroppen konstant er i beredskab, vil den gennem længere tid producere store mængder adrenalin og kortisol (stresshormoner), så man i sidste ende kan opleve så højt niveau af psykisk og fysisk ubehag, at vi til sidst oplever, at systemet for at beskytte sig selv simpelthen lukker ned – det vi populært kalder at “gå ned med stress”.
Stressbehandling
I stressbehandlingen er det først og fremmest vigtigt at identificere de forskellige belastninger og få reduceret eller fjernet disse – jo før, des bedre, og det kan være vigtigt i samarbejde med din egen læge at vurdere, om det er nødvendigt med en sygemelding.
Kognitiv terapi
I den kognitive terapi vil vi undersøge, hvilke krav du stiller – og hvilke grænser du sætter for dig selv. Det er vigtigt, at disse både er rimelige, hensigtsmæssige og ikke mindst opnåelige. Herudover vil vi arbejde med at håndtere bekymringer på en konstruktiv måde med henblik på at reducere den psykiske belastning.
Endelig er en vigtig del af behandlingen at undersøge udgangspunktet for stressbelastningen, og hvilke strategier og strukturelle ændringer, der vil være hensigtsmæssige for at imødegå lignende situationer i fremtiden.