Parforholdsproblemer

Når vi indgår i en romantisk relation med hinanden, har vi forskellige antagelser omkring parforhold, som bestemmer vores adfærd. Vores måde at tænke om parforhold afhænger af vores erfaringer fra tidligere relationer. Når to mennesker med to forskellige tankesæt og handlemønstre, lever sammen, kan der let opstå misforståelser og konflikter.

Typiske parforholdsproblematikker

Problemer i parforholdet kan handle om mange ting såsom kommunikationsbesvær, negative relationsmønstre, manglende gnist, nærheds- eller afstandsproblematikker, følelse af fastlåsthed eller tomhed, manglende tolerance og forståelse, seksuelle problemer, jalousi og utroskab.

Forståelse for og af hinanden

En måde at skabe grobund for bedre kommunikation i et parforhold er at finde forståelse for og af hinanden. Det kan blandt andet være ved at finde ud af, hvad der ligger bag hinandens antagelser, og at få defineret de tanker og følelser, som ligger til grund for det, den enkelte siger og gør. Måden, vi udtrykker vores følelser over for hinanden på, er vigtig, da det er første skridt til at løse problemer.

Kognitiv terapi

Ved kognitiv terapi arbejder vi grundlæggende med at forandre uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre, for dernæst at gøre det muligt at arbejde med problemerne og årsagerne dertil. Arbejdet har en forbyggende effekt, da parret efterfølgende vil have redskaber til at navigere i forholdet, og med en bedre forståelse for og af hinanden vil være i stand til at tage vare på forholdet.

Både individuelt og som par

Hvis man har problemer i parforholdet, er man velkommen til at opsøge mig både individuelt og som par.

Terapien har også en positiv effekt for parret men også for parterne hver især, da det kan hjælpe dem med at få forståelse for deres egen følelser og adfærd.