Panikangst

Centralt for panikangst er pludselige anfald af panik, der sætter ind uden forbindelse til bestemte udløsende omstændigheder.

Oplevelsen kan sammenlignes med den panikreaktion, man oplever ved udsættelse for pludselig fare, og indbefatter adskillige fysiske symptomer som hjertebanken, trykken for brystet, åndenød, sveden, kvalme og svimmelhed.

Ond cirkel

Oplevelsen kan være særdeles voldsom, og kan ledsages af tanker om, at man er ved at dø eller ved at blive sindssyg.

Intensiteten i et panikangstanfald og den kropslige reaktion man oplever under et anfald, kan være så voldsom, at den i sig selv blive genstand for frygt, og dermed skabe en ond cirkel, hvor man i tillæg til panikangsten oplever en frygt for fremtidige anfald mellem anfaldene.

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi har god effekt i forhold til behandling af panikangst. En del af terapien handler om psykoedukation, d.v.s. at man forstår angstanfaldets komponenter og funktion for, at man derigennem bedre kan komme igennem oplevelsen, når den opstår.

Behandlingen indebærer også, at man får hjælp til at omstrukturere sine tanker og give katastrofetankerne mindre opmærksomhed. Vi ser også på strategier til afledning og øvelser til at forstå og håndtere kropslige fornemmelser, som er et centralt element i panikangstanfaldet.